kvindekurserTOP

Maden

Køkkenet tilbyder spændende, varieret og farvestrålende mad udfra basisprodukter som grønt, frugt, brød, mælkeprodukter, kød m.v. Maden vil bestå af hovedsageligt økologiske madvarer og det meste er lavet fra bunden på stedet. Hvis du er vegetar skal du gøre opmærksom på dette ved tilmelding. Det er desværre ikke muligt at tage hensyn til specielle ønsker og behov. Du er velkommen til at medbringe din egen mad, hvis du har behov for diætmad – og du kan kontakte os, hvis du er usikker i forhold til maden. Der gives ingen reduktion i prisen.

Madlavningen varetages af et køkkenteam, som med kærlighed og respekt tilbereder dagens måltider. Praktiske opgaver som afrydning, opvask, tilberedning af kaffe m.m. varetages på skift af kursisterne (ca. 30-45 minutter pr. gang).

madfrise

I frontlinjen for køkkenet står Kim Mühlhahn. Hun er tidligere underviser, økonoma og forstander på Kvindehøjskolen. Hun arbejder nu fuldtids med mad på forskellig vis. Kim beskriver sit virke med mad på denne måde:

“Mad med meget smag og af de bedste råvarer. Det er fundamentet i mit daglige arbejde som køkkenchef – om det er i min kantine hos et københavnsk IT-firma eller de pop-ups, events og fester, jeg også laver mad til. At maden ofte også bliver begavet, lidt magisk, er det, der bliver ved at gøre alt skrælle-, skære- brase- og kogearbejdet det hele værd. Jeg glæder mig til igen at stå i den gamle højskoles køkken og sammen med køkkenholdet fremtrylle delikate retter, der kan fornøje jeres ganer og sjæle”.

kim-muhlhahn

Kim Mühlhahn
læs mere på www.thefoodagency.dk og www.facebook.com/aspargesknejpen