kvindekurserTOP

Indkvartering

Under kurset bor man på 3-6 sengsrum. De fleste har en vis bekymring over i 4-5 dage at dele rum med ikke kendte kvinder. Det viser sig, at det som regel går fint, da alle er i samme båd og ønsker at få det til at fungere bedst muligt. Vi er meget opmærksomme på, at der er behov for ro omkring sovestederne i løbet af natten, hvilket betyder at vi opfordrer til, at alt fællesskab foregår i fællesrummet efter kl. 23.

Mod ekstra betaling vil der være mulighed for dobbeltværelse i den udstrækning pladsen tillader det. Der er kun et mindre antal dobbeltværelser. Vi kan derfor ikke love et dobbeltværelse. Par kan derfor ikke regne med dobbeltværelse, men vi vil forsøge at placere par i samme rum som andre par i forbindelse med indkvartering. Dobbeltværelse søges om ved tilmelding og vi tildeler efter først til mølle princippet.

Værelserne er enkle med boksmadrasser – og enkle åbne, ulåste skabe. Du skal selv medbringe sovepose, eller dyne, pude og sengelinned.

Ønsker du at sove i eget telt er dette muligt, hvis det aftales på forhånd med os. Der har været nogle få kvinder, som har valgt at sove en eller flere nætter i et lokalt B&B. Der gives dog ingen reduktion i prisen hverken ved telt eller hvis man sover andet sted, idet vores udgifter er de samme til leje af stedet. Alle priser listes op under Priser.

Nedenfor ses 1 undervisningslokale og 3 sovesteder:

indkvarteringsfrise